Toasten kan sagtens laves med røget laks i stedet for salami, ligesom pærerne kan udskiftes med æbler .

Giver 3 stk.

  • ca. 200 g modne pærer med skind
  • lidt koldpresset olivenolie, til stegning
  • 1 tsk fintrevet citronskal
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk finthakket rosmarin
  • 150 g renset spinat 
  • 3 skiver brød med skorpe
  • 9 skiver kvalitetssalami eller -skinke
  • 75-100 g groftrevet Esrom
  • havsalt
  • friskkværnet sort peber.

Halver pærerne og fjern kernehuset. Skær dem i 1 cm tykke både. Varm en stor pande op. Hæld lidt koldpresset olivenolie på. Tilsæt pærer, citronskal, hvidløg og rosmarin. Krydr med havsalt og friskkværnet sort peber. Steg pærerne i et par minutter ved høj varme, eller indtil de er gyldne. Kom pærerne op på en tallerken.

På samme pande steges spinat i få minutter, indtil det falder sammen. Læg brødet op på en bageplade med bagepapir.

Kom spinat på, så salami og dernæst pærerne. Afslut med osten. Bag brødene i en 200° varm ovn i 10-15 minutter, eller indtil osten er gylden.

Af: Kille Enna